søndag den 21. april 2013

Hold helligdagen i rolige rammer

Det er søndag og dagen efter mit andet HB møde i ADHD-foreningen. Jeg har været en tur i svømmehallen og forsøger at få trøjen til Noah strikket færdig. Der er mange tanker i mit hoved, om både ADHD, strik og livet generelt.

Den største tanke, lige nu, er faktisk hvorfor er det lige jeg vil skrive på en blog; jeg har længe tænkt at det ville være rart at kunne dele mine tanker og ideer omkring ADHD, dele de ting der virker i hverdagen men også de ting som unægtelig kommer og forstyrrer så meget at det hele slet ikke virker alligevel. ADHD har fyldt meget i store perioder af mit liv, jeg tænker det faktisk som en del af min identitet, lidt pudsigt formuleret men mere om det på et senere tidspunkt. Måske jeg skulle bruge bloggen som en dagbog igennem et år.

Et andet område der fylder rigtig meget i mit liv er strik, tænk at kunne dele tanker, de gode steder med masser af dejligt garn med andre, måske endda opskrifter og tips.

Jeg har min familie med hver dag i både hjerte og tanker, ikke fordi der er noget galt men fordi jeg elsker at elske dem. Måske familielivet alligevel er det bedste - eller det bedste at have som base og så kommer alt det andet oveni.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar